Ruth Steenberg


Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/ruthsteenberg.dk/public_html/templates/ruth20201030/functions.php on line 191

Kildegård i Vridsløse var fæstegård under Herlufsholm gods. Gården har så vidt jeg kan se, været drevet af familien fra i hvert fald sidste halvdel af 1700-tallet, hvor jeg finder vores ane, Jørgen Hansens navn på et gammelt matrikelkort. Der er hans navn streget over og erstattet af sønnens, Lars Jørgensen. Overtagelser af de fæster, hvor fæstet gik fra slægtsled til slægtsled skete som regel, når sønnen eller datteren blev gift. Og Jørgen Hansen blev trolovet i 1775, vielsen er desværre ikke ført ind i kirkebogen. Dengang var trolovelsen vigtigere end vielsen, for når først de var trolovede, måtte pigen flytte ind på gården. Om Jørgen så har overtaget fra sin far eller er den første i vores slægt på gården, det vides ikke. Herlufsholm har desværre ikke gjort meget ud af at bevare dokumenter om fæstebønderne. Det har helt klart været skolen, der har været deres hovedinteresse. Fra Jørgens dåb ved vi dog, at hans far Hans Christensen var bonde i Vridsløse og da han ved sin død angives at være 72 år, så kan han have været på aftægt de sidste år. Det er dog kun formodninger, da vi p.g.a. manglende fæstebreve og aftægtskontrakter ikke kan bevise det. Men fra 1775 kender vi Kildegårdens fæstere/ejere med sikkerhed.

Fra Jørgen Hansen går gården videre omkring 1812 til hans eneste søn Lars Jørgensen. Den afgående fæster levede stadig, så vi må formode, at han er blevet aftægtsmand på gården. Det var et hårdt og slidsomt liv, de levede. Det er ikke ualmindeligt at se en bemærkning i kirkebogen om, at vedkommende var død af alderdom, selv om han/hun kun var omkring de 60 år. Da Lars dør, gifter hans enke sig ikke igen. Det betyder, at hun har fået lov at overtage fæstet og først ved datteren, Stines vielse kommer der en ny husbond på gården. Det bliver Mads Hansen, som overtager fæstet og indleder et køb af gården. Helt fri af afdrag til Herlufsholm bliver den først i starten af 1900-tallet.

Stine sidder hårdt i det efter Mads Hansens død. Hvor de i 1880 havde 3 karle og 2 piger til at hjælpe i hverdagen, så har Stine i 1890 kun 2 karle og 1 dreng - ingen hjælp med husholdningen. Hun havde ganske enkelt ikke råd til det. Stine har derfor på et tidspunkt bedt Frederikke og Hans Larsen fra Julebæk om hjælp. Frederikke er datter af Stines halvsøster Maren Larsdatter, og de havde tætte familiebånd. Hans Larsen hjælper med råd og måske lidt penge, hun vælger i hvert fald at oprette et testamente i 1894, hvor hun indsætter Hans Larsen som arving til gården, og 1. maj 1896 tiltræder min farfar Niels Larsen, der er Frederikke og Hans Larsens søn, som bestyrer på gården - kun 20 år gammel. Her arbejder han nu de følgende mange år og forelsker sig i en pige, Sofie fra Dysted Østergård. 

Da de bliver gift i 1910, ændrer Stine sit testamente efter aftale med Hans Larsen. Han slettes af testamentet og i stedet indsættes Niels Larsen som universalarving og som sådan overtager han gården ved Stines død i 1918. På det tidspunkt var min far og farbror henholdsvis 5 og 6 år, mens min faster, Elly, først blev født 3 år senere. Det blev Elly, der sammen med sin mand Jørgen, overtog gården - igen skete det, da de blev gift i 1946. 

De blev det sidste led på den gamle gård. De solgte den til Næstved Kommune engang omkring 1970 med aftale om, at de kunne forpagte den og blive boende, så længe de ville. De flyttede omkring 2008. Så var ca. 250 år med gården slut.